Digital teknologi i moderne tandteknik skaber en bedre patientoplevelse
Den digitale udvikling har forandret mange brancher, og tandteknik er ingen undtagelse. I dag kombinerer vi avanceret digital teknologi med klassisk håndværk for at skabe tandproteser, der passer bedre, ser mere naturlige ud og giver patienterne en mere behagelig oplevelse.
Mindre tid i behandlingsstolen – mere fokus på dig
At få en tandprotese er for mange en stor beslutning – og nogle gange også en sårbar proces. Derfor gør vi os umage med at skabe et trygt, roligt og respektfuldt forløb fra start til slut.
Tidligere skulle man ofte komme mange gange, når man skulle have lavet en tandprotese. Man skulle også sidde længe i stolen hos tandteknikeren, og det kunne være overvældende og ubehageligt.
Derfor er vores vision løbende at udvikle og forny vores arbejdsmetoder, så behandlingen bliver så enkel og komfortabel som muligt. Vi arbejder hele tiden på at gøre behandlingen lettere og mere behagelig for dig.
I dag bruger vi moderne digital teknologi. Det betyder, at vi kan lave mange af forberedelserne på forhånd i vores laboratorium. Vi kan tage meget præcise målinger og planlægge hele forløbet grundigt, inden selve behandlingen går i gang.
Det gør, at din tandprotese kan laves mere præcist til dig. Den vil passe bedre, se mere naturlig ud og være af høj kvalitet.
